DSI Hedegaards personale har samlet en bred og specialiseret viden på områder, som er relevante i forhold til målgruppen: udviklingspsykologi, low arousal, neuropædagogik, affektregulering, håndtering af misbrug, ADHD, personlighedsforstyrrelser med mere.
- Vi skal vide, hvad hver enkelt beboer har behov for og hvad, der skal til for at flytte ham. Hvis der er ting, han har svært ved på grund af en hjerneskade, skal vi vide, hvordan vi så gør. Det er ikke nok med fingerspidsfornemmelser.
- Vores handleplaner er målrettede og målbare. Så kan vi dokumentere en udvikling og fortælle sagsbehandlerne, hvad der er sket siden sidst, siger stedfortræder Hanne Højgaard.
En lang gåtur giver luft
Beboerne på botilbudet DSI Hedegaard passer ikke rigtig ind nogen steder. De har klaret sig skidt i skolen, har flere anbringelser bag sig og nogle af dem er dømt for tyveri, vold eller seksualforbrydelser. Men der ikke hegn omkring Hedegaard af den grund.
- "De hænger i gardinerne og smider med tingene, når de kommer her, og der er blevet råbt mange ord ude på gårdspladsen. Når det bliver for svært, har vi en aftale om, at det ok at gå en tur ud over markerne og få luft. Vi er fire kilometer fra byen, så der er ingen steder at løbe hen. Men man må godt ringe og sige, at man gerne vil hentes, når man er kølet af"; siger Tidligere leder Elisabeth Bakkensen.