Neuropædagogisk tilgang
Neuropædagogik kan være med til at belyse det komplekse samspil mellem krop, hjerne og omgivelser. Dette giver en helhedsforståelse af menneskets ressourcer, begrænsninger, motivation og udvikling, der gør at man kan tilpasse den faglige og individuelle indsats.
Når kompleksiteten i en problemstilling skal indfanges, er det ikke meningsfuldt blot at se på adfærden. Borgerens udfordring har som oftest ikke kun en årsag, men skal ses som et komplekst samspil af mange faktorer, der må udredes ud fra et helhedssyn.
På Hedegaard bliver alt fastansat personale efteruddannet i neuropædagogik. Det er personale som har neuropædagogisk uddannelse som foretager analyse og screeninger, for at få en helhedsforståelse af mennesket.
For at støtte beboerens trivsel og for at arbejde med de opstillede mål bliver der:
-Videns opsamlet
-Analyseret og opsat hypoteser
-Planlagt en neuropædagogisk indsats
-Udførelse af indsats
-Evaluering
Vi har forskellige systematiske observationer, screeninger og metoder som vi tager i brug, så vi herigennem kan vi få, en indsigt i borgerens ressourcer og begrænsninger.
Metoder og screeninger kan bl.a. være:
-Anamnese (Den faglige livshistorie) Den kan bygge bro mellem fortid, nutid og fremtid.
-Screening af arousal og sansebearbejdelse
-Forudsætningsobservation (ressourcer, begrænsninger og motivation)
-Neuroscreening – vurdering af mentale processer
-Stressprofil
Formålet med udredning er at kvalificere den neuropædagogiske praksis, og producere viden der videreformidles til hele personalegruppen i form af konkrete handlemuligheder. En forudsætning for at skabe motivation og udvikling er, at vi bl.a. tager udgangspunkt i en neuropædagogisk hjernemodel, modellen der består af 3 stadier:
-Regulere i arousal i samspil af roligt kropssprog og kommunikation
-Relatere hvor vi får skabt en alliance, med tillid, forståelse og omsorg.
-Reflektere over nye muligheder
I praksis bruger vi bl.a. følgende metoder:
-Pædagogisk massage
-Low arousal tilgang
-Sansestimuli
-Seksualvejledning
-Dagstruktur
-Belønningssystemer
-Dagsnak
Neuropædagogik er også med til at opnå en forståelse af psykologiske test bla. i forbindelse med VISO-rapporter. Dette så vi i højere grad kan "oversætte" og anvende fund og anbefalinger fra andre faggrupper.
Neuropædagogik kan give positive resultater for den enkelte person med udviklingshæmmet. Der sker bl.a. en reduktion i problemskabende adfærd, når det faglige arbejde sker med udgangspunkt i neuropædagogik.
Eksempel 1:
Vi har en borger, som ofte henvender sig til personalet, hvor han er meget vred og ønsker hjælp. På dette tidspunkt er han høj i arousal. Ud fra neuropædagogisk hjernemodel som består af 3 stadier – regulere, relatere og reflektere, er første stadie at regulerer ham i hans arousal, dette kan vi gøre ved en samspil af et roligt kropssprog og kommunikation. Når borgeren er blevet reguleret, har vi fået skabt en alliance hvor vi kan møde borgeren med tillid, forståelse og omsorg. Herefter kan vi sammen med borgeren reflektere over andre muligheder. For at få en forståelse for andre muligheder for borgeren, kan man inddrage ressourcemodellen. De konkrete handlinger i forhold til borgeren i ringer og er i høj arousal er følgende:
- Gå over til borgeren når han ringer. Det giver mulighed for at kunne aflæse kropssprog, når personale står overfor borgeren.
- Skifter telefon, således at borgeren får fat i en anden end han forventer, der bliver ændret i borgerens struktur.
Tydelighed, ikke lange sætninger. Forstyrre borgeren mentalt, med afledning.
Eksempel 2:
Vi har en borger, som er meget udfordret på hans sansestimuli, specielt høresans. Han hører alle lyde og kan ikke sortere i dem. Ved at lave en neuropædagogisk screening er det blevet tydeligt hvor vigtigt det er at reducere lyde, da det giver ham størst mulighed for at deltage/ fordybe sig i den gældende ting.