Den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse på DSI Hedegaard, har til huse som nabo til afdeling Slumstrupvej, her er værkstedshaller og undervisningslokaler.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på DSI Hedegaard henvender sig til unge mennesker med udviklingshæmning, som har udfordringer især i sociale sammenhæng, og som ikke umiddelbart kan profitere af eksisterende STU tilbud. De unge på STU Hedegaard kan have brug for enten èn til èn undervisning, eller at gruppe er meget lille, og at tilbuddet ikke kun tilpasses funktionsniveauet, men også i særlig grad dagsformen.
Man kan blive i STU Hedegaard i hele den 3 årige periode, men målet for nogle vil også være at de undervejs langsomt sluses over i en større STU i nærområdet.
Uddannelsen består dels af en grundpakke, hvor emner og indhold er fælles for alle, men tilgang og niveau er planlagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger og funktionsniveau.
Grundpakke indeholder følgende elementer:
- Undervisning i økonomistyring og forvaltning, herunder budgetter, brug af mobil pay, hævekort, og netbank.
- Undervisning i brug af Nem Id
- Undervisning i forsikringer, forsikringsaftaler og købsaftaler.
- Intro til det offentlige system, f.eks. borgerservice, jobcenter o.lign.
- Almen samfundskundskab, herunder demokrati og retsforståelse, samt undervisning omkring begivenheder og ritualer i det danske samfund.
- Hygiejne kursus
- Undervisning omkring og arbejde med sociale spilleregler og normer.
- Brug af telefon og sociale medier, såsom sms, FB, IG og lign.
- Benyttelse af offentlig transport og trafiklære.
- Seksualvejledning herunder kæreste kursus
- Selvopfattelse og selvforståelse, ” hvem er jeg og hvad har jeg med mig ?”.
- Boformer og herunder det at ” flytte hjemme fra ”.
- Job afklaring og praktikker.